Gå til indholdet
Kseniya Helvegr
DA
Omslaget til El hombre amable, Freeman · Bog I, af Kseniya Helvegr

En roman om
Magt, sandhed og det menneskelige

El hombre
amable

Freeman · Bog I

(Den venlige mand)

I en verden, der belønner ærgerrighed,
hvad vil det sige at være en virkelig god mand?

En roman om magt, viden, begær og de spørgsmål, der definerer os.

Opdag romanen Læs et uddrag

»En magnetisk fortælling om moral
i magtens tid.«

— K. Helvegr

Om romanen

Nogle sandheder
bør ikke forblive
i stilhed.

El hombre amable (Den venlige mand) er første bind i Freeman-serien, en samtidsroman, der udforsker magt, etik og det menneskelige hjertes forviklinger i en elitens verden, hvor intet er, som det ser ud.

En fortælling om idéer, lidenskaber og nye chancer. For venlighed kan også være en form for mod.

Opdag romanen

Strandpromenade i solnedgang med en klassisk bil parkeret foran et oplyst hotel
»Nogle gange ligger den sande
styrke i den måde, vi
behandler andre på.«
Kseniya Helvegr smiler ved sit skrivebord med en kop og sine bøger

Forfatteren

Kseniya
Helvegr

Forfatter, utrættelig læser og overbevist om fortællingernes forvandlende kraft. Hendes romaner udforsker det menneskelige med følsomhed, klogskab og en dyb tillid til, at mennesker er sammensatte.

Med Freeman-serien inviterer Kseniya Helvegr til at se bag facaderne og stille de spørgsmål, der betyder noget.

»Gode fortællinger
minder os om, at vi ikke er alene.«

— Kseniya Helvegr

Freeman-universet

Mere end en roman,
et univers at opdage.

Freeman er en romanserie, der udforsker viden, magt, menneskelige relationer og de spørgsmål, der giver livet mening.

Velkommen til en verden, hvor idéer kan forandre alt.

Udforsk Freeman-universet

Ofte stillede spørgsmål

Romanen, kort fortalt

Hvad handler »El hombre amable« om?

Det er en psykologisk thriller, der foregår i det sydlige Florida. Flere kvinder forsvinder, og det eneste, der binder dem sammen, er, at de har mødt en venlig mand: høflig, opmærksom, en af dem, ingen ser to gange. Romanen veksler mellem kvindernes hverdag og eftersøgningen fra dem, der nægter at holde op med at lede.

Hvilken genre er det?

En psykologisk thriller med krimiens struktur — forsvindinger, en efterforskning, en notesbog — og et filosofisk lag: Freemans samtaler om, hvorfor nogen beslutter sig for at gøre skade, og hvorfor andre beslutter sig for at lade være.

Er det en serie? Skal man have læst noget først?

Det er første bind i Freeman-serien — Bog I — og den kan læses, uden at man har læst noget før. Freeman-universet fortsætter i seriens følgende bind.

Hvornår udkommer den, og hvor kan man købe den?

Romanen er i lanceringsfasen. Udgivelsesdato og salgssteder bliver først meldt ud til dem, der abonnerer på nyhedsbrevet.

Hvilket sprog er den skrevet på?

På spansk. Romanen er endnu ikke oversat; hvis der kommer en oversættelse, bliver den annonceret først i nyhedsbrevet.

Uddrag

El hombre amable

Kapitel 1 — En uskyldig samtale (Capítulo 1 — Una charla inocente)

Romanen er skrevet på spansk; dette uddrag er fra originalen.

Luk

Bajo la lluvia que caía sobre medio estado, una chica se arreglaba el pelo por segunda vez para impresionar a alguien especial.

Jessy Harlan tenía veinticinco años y una teoría: que la vida buena empezaría el mes siguiente. Cuando cambiara de turno en la tienda, cuando ahorrara para el coche, cuando su madre dejara de tratarla como a una niña obligada a dar explicaciones —a qué hora vuelve, dónde duerme si no llega antes de las doce de la noche. Mientras tanto, vivía a base de cosas pequeñas: la primera calada en la puerta de atrás del centro comercial, la radio a tope con las ventanillas bajadas, los viernes. Los viernes eran sagrados. No porque pasara nada especial, sino porque era el único día en que se permitía creerse que el mes que viene está cerca. Salía con las amigas, bailaba y, por un momento, se olvidaba del monstruo que había sido su ex, del maltrato, y desconectaba de los problemas de adulto mientras intentaba recuperarse de aquella relación tóxica.

Se dejó el pelo suelto, ondulado, y se puso la sudadera gris que su madre odiaba. Pero era viernes. Era su día.

—¿Adónde vas? —preguntó su madre desde la cocina.

—Por ahí. Con las chicas.

—¿Vas a llamar?

—Voy a llamar, mamá. Siempre llamo.

Y era verdad. Jessy llamaba siempre, no por obediencia —discutía con su madre casi cada día—, sino porque sabía que su madre no pegaba ojo en toda la noche si ella no llamaba antes de las doce.

El bar se llamaba Shooters. Era un viejo bar de vaqueros, feo, con ese encanto que algunas cosas recuperan cuando envejecen lo suficiente.

Estaban Dana y las otras chicas de su grupo, y durante dos horas Jessy fue exactamente quien quería ser: una chica sin factura pendiente, riéndose fuerte, sabiéndose mirada. Pagó una ronda que no le tocaba. Bailó media canción sola junto a la barra. En algún momento Dana se colgó de su hombro, ya con el bolso puesto.

—Me voy, que la canguro me mata. —Le habló al oído, entre el ruido—. No te quedes hasta las tantas.

—Tranquila, que he quedado con un conocido a partir de las once.

—Ah. ¿Y quién es? Me muero de curiosidad.

—Uno que conocí presentando papeles para el carnet de coche. Me ayudó a rellenar los mil papeles esos, ya sabes, la burocracia. Él estaba renovando el suyo.

—Me muero de curiosidad, pero tengo que ir corriendo. Me lo cuentas el lunes en el trabajo, ¿vale?

—Sí, vale.

—Y no te emborraches, ¿eh? Como la última vez.

—Que no, pesada. —Jessy se rió—. Una copa más y para casa.

—Una.

—Una.

Dana la señaló con el dedo, medio en broma, medio en serio, y se fue. Jessy se quedó con la copa a medias y esa sensación tibia y buena de las once de la noche de un viernes, cuando la noche aún es joven y todavía pueden pasar cosas buenas. Fue entonces cuando lo vio entrar.